Heste, kollegaer, bidrag og anerkendelse er opskriften på Kirstens drømmejob
”Jeg slapper af på en anden måde, når jeg arbejder med dyr. Når hesten er rolig, så bliver jeg også automatisk rolig.”
Sådan fortæller Kirsten der i et år har arbejdet hos Stald Leere. I ugens fem dage trækker hun hestene ud, pakker hø og fejer i ridestalden.
Og det er ikke kun Kirstens arbejde, det er også hendes interesse. Kirsten har nemlig sin egen hest Laura opstaldet i Stald Leere, og hun har tidligere boet på en rideskole.
”Jeg elsker bare dyr. Heste, hunde, katte, men ikke mindre end katte – jeg hader mus,” fortæller Kirsten grinende.
Selvom jobbet var lidt udfordrende i starten, så var der stor hjælp at hente hos Kirstens chef Birgith:
”Første arbejdsdag tænkte jeg: Det her lærer jeg aldrig. Men så lærte Birgith mig det hele. Inde på tavlen er der også en tegning der viser, hvor de forskellige ting skal stå. I starten kunne hestene også godt finde på at stikke af, men nu har jeg lært at kommunikere bedre med dem.”
Kirsten arbejdede tidligere hos en malermester, hvor hun ofte gik alene, og dagene føltes lange. Kollegafællesskabet og det sociale på arbejdspladsen betyder derfor ekstra meget for hende:
”Det er dejligt at se kollegaerne hver dag. Jeg har et helt andet forhold til dem, fordi jeg arbejder med dem i stalden hver dag. Og de siger, at jeg gør det godt. Jeg bliver værdsat her.”
Foruden kollegaerne har Kirsten også ofte kontakt til opstalderene, og den ene af dem har endda spurgt hende, om hun vil med til at stævne i Hjallerup:
”Det er sejt at blive spurgt om det, det kan jeg godt lide. Så lærer jeg også andre at kende derigennem. Og når der er julefrokost herude, så siger de alle sammen: ’Ej tak fordi du er sød til at passe godt på vores heste’. Det er dejligt at få det at vide.”
For Kirsten betyder det meget at gøre en forskel. Selvom hun er træt på en anden måde, når hun kommer hjem nu, så er det det hele værd:
”Når jeg kommer hjem til min mand, så har jeg noget at fortælle. Jeg har selv været ude og bidrage - og kan fortælle om det.”
At arbejdsglæden skinner igennem hos Kirsten, er der ingen tvivl om:
”Jeg synes, at alt er godt herude. Det er kun dårligt, når det regner alt for meget. Men det skal vi nok snakke med vor herre om,” afslutter Kirsten med et stort smil.