Relationsskabende og nysgerrig koordinator til Aalborg AKTIV

Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med handicap? Står værdien af, at alle har noget at bidrage med helt klart for dig, og er du ikke bange for at investere noget af dig selv i relationer til andre mennesker? Så skal du læse videre her!

Da en kollega har fået andre opgaver, mangler vi en medarbejder i et vikariat i 2022 til et sjældent og spændende arbejde som koordinator i Aalborg AKTIV, der er en del af Voksenafdelingen. Vores fokus er, at mennesker med førtidspension får en aktiv hverdag med meningsfuld beskæftigelse til gavn for sig selv og andre. Vi arbejder kreativt og involverende, og vi inddrager de mennesker, det handler om: borgere, relevante samarbejdspartnere og civilsamfundet.

Dine primære arbejdsopgaver


Som koordinator i Aalborg AKTIV vil det være din opgave at:

  • Understøtte vores fælles kerneopgave om at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg.
  • Tage udgangspunkt i og være nysgerrig på den enkeltes drømme og ønsker. Du møder mennesker med ligeværd og respekt.
  • Have forløb og samtaler med mennesker med førtidspension, hvor vi anvender forskellige metoder og samtaleværktøjer.
  • Undersøge eksisterende muligheder eller skabe nye muligheder internt og eksternt i kommunen til gavn for den enkelte.
  • Samarbejde og gøre ting i fællesskab.
  • Opsøge muligheder for beskæftigelse i virksomheder, frivillige foreninger og andre relevante tilbud.

Om dig

Det vigtigste for os er, at:

  • Du brænder for relations arbejde og er nysgerrig på andre mennesker.
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige forudsætninger.
  • Du finder det motiverende at finde frem til nye og kreative muligheder, i samspil med andre.
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig profil.
  • Du trives med den personlige samtale.
  • Du har sans for netværksdannelse og trives med at banke på døre.
  • Du er indstillet på en arbejdsdag, hvor du indtager flere forskellige roller, da tingene kan ændre sig undervejs og arbejdstiderne kan være skæve.
  • Du kan arbejde selvstændigt, er struktureret og systematisk i din tilgang.
  • Du har lyst til at udbrede kendskabet til Aalborg AKTIV både for målgruppen, internt i organisationen og i civilsamfundet.

Hvem er vi?


Aalborg AKTIV er en ikke-visitereret enhed, som består af et team af otte koordinatorer, der har fælles ledelse med Aalborg FRI-TID. Begge tilbud er knyttet til Voksenafdelingens tværgående enheder og arbejder på tværs af Voksenafdelingens fem fagcentre. Aalborg AKTIV har lokaler på Henning Smiths vej 7, 1. sal 9000 Aalborg.

Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at skabe velfærd på, og vi er en involverende og kompetent organisation, der drives af at gøre en forskel.

Vi tilbyder

  • Et sjældent og spændende arbejde, hvor du kan gøre en forskel for mennesker med handicap og samtidig være med til at videreudvikle Aalborg AKTIV.
  • En mulighed for at blive en del af et team med forskellige fagligheder, hvor vi løser de samme opgaver samt bruger hinandens forskelligheder og kompetencer.
  • Et arbejde, hvor vi er opmærksomme på læring og udvikling til gavn for kerneopgaven.
  • Et godt kollegafællesskab, hvor vi er opmærksomme på hinandens drivkraft og individuelle styrker.

Arbejdsstedets adresse:

Henning Smiths vej 7, 1. sal 9000 Aalborg.


Sådan forløber processen

  • Ansøgningsfristen er tirsdag den 18. januar 2022 kl. 12.00.
  • Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. januar 2022.
  • Vi vil gerne byde dig velkommen i jobbet snarest muligt eller senest pr. 1. marts 2022 til året ud.

 

Vil du vide mere?


Du kan lære os bedre at kende her på sitet eller på vores Facebookside.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte leder Karin tirsdag den 11. januar klokken 10.00-12.30 eller medarbejder Berit onsdag den 12. januar klokken 12.30-15.30.

Løn og ansættelsesvilkår


Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer, og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.