Inspirationshistorie:

Livshistorier og tegnafkodning skaber meningsfulde aktiviteter for beboergruppe med særlige vilkår

Gennem de snoede veje og de høje træer gemmer sig en hverdagsfortælling, der inspirerer. I midten af Hammer Bakker bor 32 mennesker med autisme og mental retardering på helhedstilbuddet Gennem Bakkerne - fordelt på de to afdelinger Kastanjebo og Specialgrupperne.

I Aalborg AKTIV havde vi fornøjelsen af at rejse rundt til forskellige interne tilbud i kommunen, som opfølgning efter Corona-nedlukningen i foråret. Her fik vi et større indblik i hverdagen hos alle vores kollegaer i forvaltningen og det gode arbejde, de hver dag gør. Hos helhedstilbuddet var det særligt deres skræddersyede tilgang, der fangede vores interesse. De gør alting på beboernes præmisser på trods af meget særlige- og helt individuelle behov, og den tilgang er vi dykket et spadestik dybere ned i.

 

Postruter og ringetoner

Dagens store højdepunkt er at gå postruten og omdele breve. Sådan er det for en af beboerne på helhedstilbuddet. En opgave der giver mening og glæde for lige nøjagtig denne beboer. Udfordringen er, at der ikke er post til omdeling hver dag, men det skal ikke være en stopklods! Derfor sørger medarbejderne for, at der altid som minimum er fiktive breve klar, så opgaven, vedkommende stortrives med, kan fortsætte uafhængigt af postvæsenets gavmildhed.

For en anden beboer er alene-tid afgørende. Vedkommende elsker at gå ture i nærområdet på egen hånd, og for at imødekomme dette er ruten på forhånd blevet øvet mange gange i selskab med medarbejderne. Men selvom ruten er velkendt, kan der være andre ting, der fanger opmærksomheden på gåturen, og det gør det svært at sætte den ene fod foran den anden. Derfor er en mobiltelefon altid solidt placeret i lommen, når vedkommende drager afsted på nye eventyr, men det er ikke en helt ordinær telefon. Ringetonen er nemlig skræddersyet til beboerens behov, og hvis ruten tager længere tid end øvet, så lyder det fra lommen: ”Beboerens navn, du skal gå videre, du skal gå videre…”. Det er nok til, at vedkommende finder tilbage på ruten med slutmålet i sigte.

Der bor 32 mennesker på Gennem Bakkerne fordelt på de to afdelinger Kastanjebo og Specialgrupperne, og hver af dem har deres unikke livshistorier, behov og dagligdage.

 

Livshistorier og tegn

Netop de unikke livshistorier er et afgørende redskab for medarbejderne, når de skal kommunikere med, og arrangere aktiviteter for, den bredtfavnende beboergruppe. En gruppe med meget forskellige udfordringer:

”Det at gå fra tanke til handling er ikke en selvfølge for vores beboere. De er ikke alle i stand til at udtænke og planlægge en aktivitet. Størstedelen af dem har ikke sprog, og derfor arbejder vi meget med livshistorier og holder altid øje med de tegn, de giver,” sådan fortæller Birgitte Overgaard, der er assisterende leder på Gennem Bakkerne.

Livshistorier er beskrivelser af beboernes liv, oplevelser, erfaringer, præferencer med videre, der indtil nu har været en del af den enkeltes liv. De erfaringer bruger medarbejderne aktivt, fortæller Birgitte Overgaard:

”Vi tager ikke bare en borger med til ridning, fordi vi som medarbejdere tænker, at det er godt for vedkommendes handicap. Vi kigger i stedet på livshistorien for at erfare, hvad der tidligere har gjort ham eller hende glad, og hvad der giver mening for den enkelte. Hvis vedkommende tidligere har fisket meget, så planlægger vi en fisketur, og så må personalet jo bare lære at fiske.”

Den tilgang skaber tryghed for de pårørende, fortæller en værge, hvis datter bor på helhedstilbuddet: ”Det har givet både hende og jeg en tryghed. De inddrager hendes tidligere interesser i hverdagen. Hun er kreativ på mange områder, og de ting hun tidligere har været glad for at lave, bruger de. Det skaber en ro,” fortæller hun og uddyber:

”De har det i baghovedet hele tiden. De har bedt mig om at skrive, hvad hun tidligere har lavet og supplere hendes historie med billeder. Det har en god indvirkning på hende, og de er vakse deroppe. De bruger også hendes livsfortælling til at skabe udvikling for hende.”

At genopleve oplevelser, der tidligere har bragt glæde for den enkelte, er et vigtigt redskab uddyber Birgitte Duus, der også er assisterende leder på Gennem Bakkerne:

”Det at genskabe velkendte oplevelser vækker også hukommelsesspor fra tidligere – blandt andet gennem lugte, syn og genkendelige egenskaber. Og de ting gør det nemmere for den enkelte at indikere, om han eller hun stadig synes om aktiviteten. Derfor er det vigtigste i vores arbejde at kigge efter tegn. Fordi det er udelukkende beboerens holdning, der er vigtig. Han eller hun skal ville det, ellers gør vi det ikke.”

At finde frem til den mest meningsfulde aktivitet for netop denne beboergruppe kan være en længere proces. Derfor er mottoet hos helhedstilbuddet, at de tager små skridt ad gangen.

Ass. leder Birgitte Duus, leder Thomas Borcher Jørgensen, ass. leder Birgitte Overgaard

Samarbejde med netværket

Forældre og værger er en uvurderlig ressource for medarbejderne hos Gennem Bakkerne på både Kastanjebo og Specialgrupperne. Flere gange pointeres det, at netværkets viden om beboerne er afgørende for deres trivsel. Det fremhæver leder Thomas Borcher Jørgensen blandt andet:

”Vores strategi er, at forældrene og værgerne skal inddrages så meget som overhovedet muligt. De er eksperter, når det kommer til deres pårørende,” fortæller han og understreger, at samarbejdet udelukkende er til beboernes fordel:

”Det er vigtigt for os at styrke samarbejdet med forældrene og værgerne. Der findes rigtig mange ressourcer her, som vi kan bruge, når vi tager os af deres pårørende. Deres viden er guld værd, og når vi holder den viden op mod den faglige viden vores medarbejdere har, så tror vi på, at resultatet bliver bedst.”

Den tilgang bakkes op af den værge, vi har snakket med, da samarbejdet med personalet er afgørende for hendes datters trivsel: ”Jeg har været inddraget fra start, og de er fagligt dygtige. Hvis de oplever udfordringer med min datter, så ringer de til mig og spørger om, hvordan jeg håndterer sådan en situation herhjemme. Det fungerer rigtig godt, og min datter har udviklet sig meget, efter hun er flyttet hertil.”

Tilliden går derfor begge veje, og værgen har et rigtig godt eksempel på, hvordan den gensidige tillid opstår i de små hverdagsrutiner:

”Hver uge får min datter et brev fra mig. Heri er der billeder af de aktiviteter, der venter hende i weekenden. Det skaber forudsigelighed og mening for hende. Brevene får hun i sin taske hver gang, hun er hjemme hos mig, og så tager personalet dem op af tasken og sørger for at give hende de rette breve på de rette tidspunkter,” fortæller hun. En dag blev den gode rutine dog afbrudt:

”En enkelt gang har jeg oplevet, at en vikar ikke havde pakket min datters taske ud. Derfor havde hun ikke fået en hilsen fra mig i fjorten dage. Det mærkes tydeligt på hende, og hun blev frustreret, men personalet vidste ikke hvorfor. Da hun kommer hjem til mig om lørdagen, opdager jeg, at brevene ligger uåbnet i hendes taske. Jeg ringer straks til personalet, og de tager handling med det samme,” fortæller hun og uddyber:

”Hende jeg snakkede med, skriver straks ud til alt personalet, at min datter ikke har fået sine breve, og at det aldrig må ske igen. Jeg behøver derfor ikke bekymre mig længere. Der bliver handlet, og det skaber tillid. Det giver mig ro, og det gør, at jeg kan slappe af. Det er episoden med brevene et fantastisk eksempel på.”

 

Et spørgsmål om prioritering

Arbejdsmetoden og tilgangen i de to afdelinger på Gennem Bakkerne lyder umiddelbart ressourcetung, og da de tre ledere bliver spurgt ind til denne del, eksemplificerer de, at det først og fremmest er et spørgsmål om prioritering:

”Vi har ikke uanede ressourcer, men vi fokuserer på, hvad vi kan inden for rammen. Selvom en beboer gerne vil i skøjtehallen syv gange om ugen, så kan det godt være, at vi kun kan komme afsted to gange. Eller når en anden beboer gerne vil have tre medarbejdere med på fodboldstadion, så må vi også finde den bedste løsning på det, inden for de rammer, vi har,” fortæller Birgitte Overgaard, og Birgitte Duus uddyber:

”Det er også vigtigt at huske på, at alting ikke behøver at koste penge. Når vi laver et bål ude i haven, så får flere borgere glæde af det. Nogle glædes ved at bygge det, og andre får et sanseindtryk ved bare at være i nærheden af bålet.”

En tilbagevendende pointe er derfor, at de ønsker og behov beboerne har, altid lykkes på den ene eller anden måde – i større eller mindre grad.

Samme oplevelse har den værge, vi har snakket med: ”De har mange ressourcer, men de bliver også nødt til at begrænse noget - eksempelvis aktiviteter om aftenen. Men det passer min datter rigtig godt. Der skal ikke være gang i den hele tiden hos hende, hun har nemlig også brug for ro.  Min datter stortrives. Det er et godt sted for hende.”

 

At gå med drømmene på beboernes præmisser

Et opmærksomt sted midt i skovens dybe ro. Sådan vil vi i Aalborg AKTIV betegne Gennem Bakkerne. Vi er blevet inspireret af den tilgang, de 120 medarbejdere hver dag praktiserer for at skabe de bedste forudsætninger for deres beboere.

De går med drømmen og den enkeltes ønsker på en måde, der er tilpasset lige nøjagtig deres målgruppe. Det gør de ved kritisk og konstruktivt at kigge på den enkeltes forhistorie i form af livshistorier, som de overfører til nutiden. De afprøver, de er ikke bange for at fejle, og de samarbejder med de pårørende, så den enkelte altid er i fokus. Det er ikke en arbejdsmetode, der nødvendigvis gør tingene nemme for medarbejderne - til gengæld tilgodeser den altid den enkelte beboer.