Projektgruppens første møde

Klik her for at komme retur til forsiden.

Følgende er vores tanker og beslutninger fra det første, spændende møde.

”Det offentlige er ikke nogen, man samarbejder med, men nogen man kæmper imod.”

”Vi har brug for tilbud, hvor folk ikke er bange for at miste det, de allerede har.”

”Tillid bygger bro.”

Citaterne er pointer, som projektgruppen fremhæver på det første gruppemøde. Et gruppemøde der har til formål at indkredse arbejdsområdet til ét eller flere fælles temaer. For hvad det er allervigtigste og mest relevante tema at arbejde med i en samskabende proces? En proces der skal gå på tværs af sektorer og målgrupper.

For at komme temaet nærmere deler projektgruppen sig op i mindre grupper. Aktuelle udfordringer, spændende eksempler og personlige oplevelser flyver gennem luften. Hurtigt tegner der sig et mønster af, at ét tema er gennemgående: mistillid/tillid borger og kommune imellem. Tillid er en forudsætning for, at samarbejdet mellem de to parter lykkes, men desværre oplever projektgruppen ofte, at tilliden ikke er gensidigt til stede. Mistilliden er en problematik, som projektgruppen finder relevant på tværs af forskellige målgrupper og sektorer.

Mistillid er først og fremmest relevant, når den enkelte borger samarbejder med kommunen. Frygten for, at kommunen ikke vil dem det godt, eller at kommunen kun er til stede for at tage noget fra dem, er et problem, projektgruppen refererer til.

Et andet eksempel er, at familier der har brug for hjælp, møder lukkede døre, når de opsøger kommunen. Ofte skal forældrene henvende sig til forskellige forvaltninger, og der er ingen koordinering på tværs. Så selvom de længe kæmper for at sparke én dør ind, og det lykkes, så er der blot en række andre døre, de skal kæmpe videre med. Dette skaber også mistillid til kommunen, og det giver familierne indtrykket af, at kommunen ikke har interesse i at hjælpe dem.

Mistillid: Et tema med mange former?

Men hvordan ser mistillid ud? Afhænger det af brillerne, der kigges igennem? Projektgruppen diskuterer, hvordan kommunen, erhvervslivet og borgerne forstår tillid. Og ser mistilliden anderledes ud i et magtskævt rum, hvor kommunen er den ”store” med magten til at reagere og borgeren den ”lille” uden indflydelse?

Og når vi snakker om begrebet i en retorisk sammenhæng, hvilken betydning har det så for tillidsbåndet, om det er min eller kommunens sagsbehandler? Spørgsmål som disse vil projektgruppen have svar på ved at involvere dem, det drejer sig om.

Formålet blev derfor slået fast med fleksible søm (der kan justeres undervejs, som vi i fællesskab bliver klogere): hvordan sørger vi for, at det ikke opstår mistillid? Og hvis der gør, hvordan undgår vi så, at det bliver en forhindring? Og kan der opstå et tillidsforhold i et ulige magtforhold (som det altid vil være tilfældet i mødet mellem kommunen og den enkelte borger)?

Hvilke konkrete eksempler, gruppen dykker ned i for at undersøge temaet, er endnu ikke fastlagt. Men én ting er sikkert: der skal laves samskabelse med dem, det handler om, fordi alle relevante parter skal involveres. Det er en af projektgruppens vigtigste pointer. Og de vil sørge for at skabe rammerne, hvor alle har mulighed for at komme med deres viden. Fordi hvor går det galt, så mistilliden opstår? Det kan kun den enkelte borger selv fortælle os. Det er deres oplevelse.

Næste skridt og vejen derhen

Metoden til at undersøge dette er derfor samskabelse. I samskabelse med de mennesker, problemstillingerne vedrører. Det skal undersøges, hvordan/om problematikken om tillid/mistillid gør sig gældende hos dem hver især, og hvordan der kan skabes en løsning på det.

Metoden med samskabelse kan udfolde sig på mange tænkelige måder, og hen ad vejen erfarer projektgruppen, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt.

Temaet er nu indkredset, og næste step er, at researchfasen igangsættes. Her skal vi skabe den nødvendige indsigt i det valgte tema: Mistillid til kommunen.

Inden projektgruppen mødtes

Klik her for at komme retur til forsiden.

Inden vi mødes i projektgruppen første gang, kan I orientere jer i følgende materiale. Materialet vil danne udgangpunktet for vores første møde.

Kompasset

Et kompas fortæller os, hvilken retning vi bevæger os i. Det gør det nemmere for os at navigere. Derfor har vi også brug for et fælles kompas i vores samarbejde om Samskabelse og Borgerinvolvering. Kompasset indeholder fire poler.

Den første pol er en uddybende beskrivelse af begrebet samskabelse. En beskrivelse vi hele tiden har i baghovedet, når vi løbende navigerer gennem samarbejdet. Projektets udgangspunkt Nye Fælles Veje er kompassets anden pol, da det er afgørende for, hvilken retning vores samarbejde kan gå. Kommissoriet i projektet er den tredje pol. Det er vores bundne opgave, og derfor er denne naturligvis også en del af kompasset. Den fjerde og vigtigste pol i kompasset er vores samarbejde. Den samskabende proces, vi selv skaber gennem projektet. De resultater, erfaringer, beslutninger mm. vi i fællesskaber tager undervejs i samarbejdet er naturligvis altafgørende for, hvor vi til slut ender.

Samskabelse: Et spadestik dybere i teorien

Co-production, co-creation og mange andre begreber bliver knyttet til forståelsen af samskabelse. I det følgende skitseres fundamentet for arbejdet i denne projektgruppe:

• Samskabelse er aktiv involvering af borgere baseret på partnerskaber og fælles ansvar mellem det offentlige, borgere og civilsamfund.
• I samskabelse bidrager alle - især i form af viden. Det antages, at borgerne har værdifuld viden, der kan bidrage til at udvikle kvaliteten af de offentlige services.
• Samskabelse ser borgere som aktive ressourcer frem for passive forbrugere.
• Samskabelse understøtter ligeværdige relationer.
• Samskabelse har fokus på at levere varige resultater frem for services eller produkter. Kilde.

Hvis du har lyst til at dykke mere ned i emnet, kan du med fordel læse Hanne Kathrine Krogstrups bog “Samskabelse og capacity building i den offentlige sektor". Der er også en del inspiration at hente hos Nanna Møller Mortensen, som har afsluttet en offentlig ErhvervsPhD ved Aalborg Kommunes Ældre- Handicapforvaltning og Aalborg Universitet.

Hvorfor er samskabelse en del af løsningen i at designe nye løsninger til velfærdssamfundets udfordringer? 

Samskabelse synliggør borgernes egne ressourcer og inddrager dem i nye måder at tilrettelægge velfærd på. Derved støtter samskabelse demokratiske processer og borgerperspektiver. Samarbejde på tværs af sektorer er en del af løsningen, men det er ikke det samme som samskabelse.

Hvordan arbejder vi med samskabelse?

Bogen “Radikal Hjælp” af Hilary Cottam er en stor inspirationskilde, når det kommer til samskabelse - herunder tilrettelæggelse af samskabende processer. Bogen indeholder en metode, der er et inspirerende startskud i vores samarbejde. Metoden skitseres som designprocessen her:

Processen forklares yderligere på vores første møde den 12. august.

I vores samarbejde skal fokus være rettet mod effekten. Det er den, der skal udbredes. Det er derfor også effekten, og ikke indsatsen, vi til sidst skal beskrive, så andre kan lære af vores erfaringer. Samskabelse handler om at skabe et nyt mindset med grundlæggende principper om altid at have borgerne involveret.

Nye Fælles Veje

Byrådet bad forvaltningerne om at udvikle en fælles overordnet strategi på det specialiserede område, og Fælles Nye Veje er resultatet af dette. Strategien indeholder fire spor, hvoraf vi skal arbejde med spor 1:

1. Styrket udviklingstænkning
   Fordi vi vil understøtte borgerne til selvhjulpenhed.
   
   
2. Tidlig indsats
   Fordi vi med tidlig opsporing og indsats kan undgå at udfordringer vokser sig for store.
   
   
3. Styrket målsætning og opfølgning
   Fordi vi sammen med borgerne vil opstille klare mål og følge målopfyldelsen tæt.
   
   
4. Sammenhængende indsatser
   Fordi borgerne er bedst tjent med kommunale indsatser, der understøtter enslydende mål.
   
   

I det følgende uddybes indholdet i vores spor - spor 1.

Styrket udviklingstænkning

I Fælles Nye Veje fremhæves det, at samskabelse og borgerinvolvering netop handler om at understøtte borgerne til selvhjulpenhed. Som kommune skal vi udvikle vores støtte og indsatser gennem øget borgerinddragelse, der giver mening for den enkelte. Der skal tænkes nyt i opgaveløsningen og ikke blot gøres, som der plejer. Formålet er derfor, at vi åbner op og samarbejder med borgerens netværk, foreninger, virksomheder og andre sektorer.

Læs mere om Nye Fælles Veje i Aalborg Kommunes folder her.

Kommissoriet

Det brede afsæt i samskabelse og borgerinvolvering er fastsat af det såkaldte §17 stykke 4 udvalg. Udvalget er et midlertidigt politisk udvalg, som Aalborg Kommunes Byråd har nedsat for at få Fælles Nye Veje til at leve. 

Udvalget har lavet et kommissorium, som vores arbejde skal indfri:  

• Udarbejde strategiske tværgående anbefalinger, der ved nyudvikling kan skabe endnu bedre resultater for Aalborg Kommunes borgere. 
• Have fokus på både de forebyggende og de specialiserede indsatser.
• Understøtte at omsætningen af strategien ”Nye Fælles Veje” er noget, vi gør sammen med civilsamfundet og pårørende/borgerne, fordi kommunens ambitioner på området ikke kan indfries alene ved en kommunal indsats.

Kommissoriet bidrager til at understøtte en koordineret, sammenhængende og inddragende indsats for borgerne på tværs af Aalborg Kommune. Den indeholder elementer, der er helt afgørende for alle forvaltninger og indsatser af både forebyggende og specialiserende karakter, da borgernes behov bliver stadigt mere komplekse.

Kompasset og de fire poler

Kompasset består derfor af fire forskellige poler, der alle er afgørende for, hvordan vi som projektgruppe navigerer. Kompasset er en afgørende hjælp, men det er vores ansvar at finde frem i tide. Og med hinandens, vores netværks, kollegaers og særligt borgeres involvering er der ingen tvivl om, at det lykkes!

Dagsorden til mødet 12. august

Tid: Klokken 11.30 til 14.30.

Lokation: Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby - lokale: K1 i kælderen.

1. Præsentation af baggrund og formål med projektgruppen.
   ”Samskabelse og borgerinvolvering” v. Karin Leth Kristensen.
   
   
2. Præsentationsrunde.
   Alle præsenterer sig med navn, job og motivation for deltagelse i projektet.
   
   
3. Præsentation af ”Kompasset”.
   Projektgruppens navigationsværktøj v. Karin Leth Kristensen.
   
   
4. Hjemmesiden.
   Formål og opbygning v. Karin Leth Kristensen og Stine Gregersen.
   
   
5. Fælles udvælgelse af arbejdstema.
   I fællesskab finder vi frem til en udfordring, vi ønsker at belyse som et eksempel på samskabelse og borgerinvolvering.
   
   
6. Fælles udarbejdelse af foreløbig tids- og procesplan.
   
   
7. Den kommende tid.
   Møder og opgaver.